Miraklet om anerkendelse

Jævnfør overskriften handler dette skriv om begrebet at blive anerkendt.
Rettere at FØLE sig anerkendt.
Jeg har lidt af lillesøster syndrom hele livet og det dæmpede først lidt langt hen i mit voksenliv. Længe at have det sådan, ikke?
Heldigvis blev jeg bevidst om det og bevidst om, hvor tabs- følelsen havde sin oprindelse, så jeg kunne træde tilbage fra den, i stedet for at blive overmandet.
Før i tiden, når jeg synes, noget eller nogen var gode, dygtige, kønne, intelligente osv., meldte følelsen sig hos mig om, at så kunne jeg lige så godt trække mig eller mit tilbage.
Det var så udpræget, så jeg "forstod" min ungdomskæreste selvfølgelig altid faldt for andre, når vi var til fest, når han kun havde mig i hverdagen. Dét er jeg kommet helt, helt over, long ago :-).
På et tidspunkt i mit liv, begyndte jeg min bevidsthedsrejse til de spirituelle riger.
Jeg læste en masse spirituelle udviklings bøger, om tankens kraft, om tankens magt.
Om at tænke positivt, om at tillade og være neutral på det ikke så positive.
Om at visualisere, visionere, mirakler,affirmationer, meditationer.
Ikke mindst og altid: om at skabe sit liv.
Altid blev det fremhævet på den ene eller den anden måde,(specielt David i Shirley Macline's bog) at når man endelig når målet, at kunne skabe det ind i sit liv, man ønsker sig, betyder det ikke rigtig noget mere.
Langt senere lærte jeg på et kursus, at når man vil skabe noget, er det vigtigt at bruge alle sine sanser i højfrekvens. Man må endelig godt BEGÆRE noget.
Hemmeligheden bag ægte tiltrækningskraft er, at man skal være UAFHÆNGIG af udkommet.
Der var den sørme igen, blot sagt på en lidt anden måde.
Jeg tænkte mit om det begreb, de her fremhævede, den ene store spirituelle lærer efter den anden, parallelt med jeg arbejdede med temaet og brugte mit liv og min hverdag til at lege med energierne og kontinuerligt øve mig og øve mig.
Der begyndte at komme skred i noget.
Jeg opdagede, det jeg havde fokus på (samt alt det andet, jeg havde lært hen ad vejen)kom ind i mit liv.
Svære kroniske sygdomme svandt væk, jeg gik fra at være fallit til at bo i eget hus.
Der var ikke så mange penge, hverken i min pung eller på min bankbog, men jeg tiltrak dem til at kunne erhverve mig det, jeg ønskede mig.
Jeg oplevede at føle mig populær, klog, anerkendt, var i TV og radio, fik mine PR i de lokale aviser, holdt foredrag, har skrevet bøger og sange og underviste i de ting, jeg elsker mest på denne jord.
Jeg fik - og får mange roser og jeg véd indeni, at jeg er god til det, jeg laver og det er ovenikøbet det, jeg elsker at lave.
Jeg får vidunderlig tilbagemeldinger fra folk, mange på skrift og i en alder af snart 60 år har jeg sandelig et foto, hvor ikke færre end næsten 60 mennesker har "synes om", som man jo kan på Facebook og mange har også skrevet, at de finder mig smuk, eller med udstråling osv.
Det er ganske, ganske overvældende.
ALLE skulle have sådan en tråd at læse engang imellem, når man er ung og synes, man er grim, ligegyldig hvor smuk man er.
Dét ville jeg gerne give videre til alle de vidunderlige - og usikre - skønne, unge mennesker, jeg kender.
Og alligevel - jeg må sande, de ting jeg læste undervejs på min spirituelle rejse er så sand, så sand.
Det har ikke rigtig den store betydning for mig, selvom det virkelig var et kæmpeønske for mig at føle mig anerkendt og smuk som yngre.
Også hviler jeg tilfreds med mit udseende og mine rynker og deller.
Jeg véd også med mig selv, jeg ved aldeles rigtig meget om mine fag udi de spirituelle anliggender og den åndelige verden.
Så i den her fase af mit liv, må jeg indse, al den ros til mig, slet ikke er afgørende for mit velbefindende, for jeg har blot et stort ønske og det er at give videre og blive bedre til at give videre. At se glæden og håbet vokse frem i mine medmenneskers øjne, en for en er det, jeg lever og ånder for.
Jeg véd med mig selv, jeg stadig har mange udfordringer med mit liv og med at connecte mere og mere klart med den åndelige verden og det er dét, der fylder mit liv.
Hver dag, hver time, hvert minut er en udfordring til at udfylde det bedst muligt, opnå mest muligt fred og sende mest mulig kærlighed uden at braldre ud med det.
At øve mig i alt dette og øve mig i stilheden, at søge de indre riger midt i hverdagens liv og larm, er en kontinuerlig øvelse, jeg med stor glæde tager til mig.
Jeg har de bedste coaches i verden; menneskene omkring mig, for når jeg ser mig rundt og der er trivsel, er det lykkes. Er der engang imellem mistrivsel, er der noget, jeg må blive bedre til.
Mine helt store mentorer bor i de Åndelig Haller og står altid til rådighed, når jeg spørger og lytter.
Det vigtige er at lytte, lytte til menneskene omkring mig, lytte til Universets sang,lytte til hjertet og kontinuerligt søge glædes vibrationerne, der ligger lige om os og i os, når vi stiller ind på den rette kanal.
Det er ikke så vigtigt at gøre, handle og blive hørt.
At VÆRE fred og kærlighed er det, jeg tilstræber.
Vid, også du er elsket, også du kan stille ind på de kanaler til hver en tid.
DET er i sandhed MIRAKLET ved at være i livet på denne blå planet