lørdag den 8. september 2012

Miraklet om anerkendelse

Jævnfør overskriften handler dette skriv om begrebet at blive anerkendt.
Rettere at FØLE sig anerkendt.
Jeg har lidt af lillesøster syndrom hele livet og det dæmpede først lidt langt hen i mit voksenliv. Længe at have det sådan, ikke?
Heldigvis blev jeg bevidst om det og bevidst om, hvor tabs- følelsen havde sin oprindelse, så jeg kunne træde tilbage fra den, i stedet for at blive overmandet.
Før i tiden, når jeg synes, noget eller nogen var gode, dygtige, kønne, intelligente osv., meldte følelsen sig hos mig om, at så kunne jeg lige så godt trække mig eller mit tilbage.
Det var så udpræget, så jeg "forstod" min ungdomskæreste selvfølgelig altid faldt for andre, når vi var til fest, når han kun havde mig i hverdagen. Dét er jeg kommet helt, helt over, long ago :-).
På et tidspunkt i mit liv, begyndte jeg min bevidsthedsrejse til de spirituelle riger.
Jeg læste en masse spirituelle udviklings bøger, om tankens kraft, om tankens magt.
Om at tænke positivt, om at tillade og være neutral på det ikke så positive.
Om at visualisere, visionere, mirakler,affirmationer, meditationer.
Ikke mindst og altid: om at skabe sit liv.
Altid blev det fremhævet på den ene eller den anden måde,(specielt David i Shirley Macline's bog) at når man endelig når målet, at kunne skabe det ind i sit liv, man ønsker sig, betyder det ikke rigtig noget mere.
Langt senere lærte jeg på et kursus, at når man vil skabe noget, er det vigtigt at bruge alle sine sanser i højfrekvens. Man må endelig godt BEGÆRE noget.
Hemmeligheden bag ægte tiltrækningskraft er, at man skal være UAFHÆNGIG af udkommet.
Der var den sørme igen, blot sagt på en lidt anden måde.
Jeg tænkte mit om det begreb, de her fremhævede, den ene store spirituelle lærer efter den anden, parallelt med jeg arbejdede med temaet og brugte mit liv og min hverdag til at lege med energierne og kontinuerligt øve mig og øve mig.
Der begyndte at komme skred i noget.
Jeg opdagede, det jeg havde fokus på (samt alt det andet, jeg havde lært hen ad vejen)kom ind i mit liv.
Svære kroniske sygdomme svandt væk, jeg gik fra at være fallit til at bo i eget hus.
Der var ikke så mange penge, hverken i min pung eller på min bankbog, men jeg tiltrak dem til at kunne erhverve mig det, jeg ønskede mig.
Jeg oplevede at føle mig populær, klog, anerkendt, var i TV og radio, fik mine PR i de lokale aviser, holdt foredrag, har skrevet bøger og sange og underviste i de ting, jeg elsker mest på denne jord.
Jeg fik - og får mange roser og jeg véd indeni, at jeg er god til det, jeg laver og det er ovenikøbet det, jeg elsker at lave.
Jeg får vidunderlig tilbagemeldinger fra folk, mange på skrift og i en alder af snart 60 år har jeg sandelig et foto, hvor ikke færre end næsten 60 mennesker har "synes om", som man jo kan på Facebook og mange har også skrevet, at de finder mig smuk, eller med udstråling osv.
Det er ganske, ganske overvældende.
ALLE skulle have sådan en tråd at læse engang imellem, når man er ung og synes, man er grim, ligegyldig hvor smuk man er.
Dét ville jeg gerne give videre til alle de vidunderlige - og usikre - skønne, unge mennesker, jeg kender.
Og alligevel - jeg må sande, de ting jeg læste undervejs på min spirituelle rejse er så sand, så sand.
Det har ikke rigtig den store betydning for mig, selvom det virkelig var et kæmpeønske for mig at føle mig anerkendt og smuk som yngre.
Også hviler jeg tilfreds med mit udseende og mine rynker og deller.
Jeg véd også med mig selv, jeg ved aldeles rigtig meget om mine fag udi de spirituelle anliggender og den åndelige verden.
Så i den her fase af mit liv, må jeg indse, al den ros til mig, slet ikke er afgørende for mit velbefindende, for jeg har blot et stort ønske og det er at give videre og blive bedre til at give videre. At se glæden og håbet vokse frem i mine medmenneskers øjne, en for en er det, jeg lever og ånder for.
Jeg véd med mig selv, jeg stadig har mange udfordringer med mit liv og med at connecte mere og mere klart med den åndelige verden og det er dét, der fylder mit liv.
Hver dag, hver time, hvert minut er en udfordring til at udfylde det bedst muligt, opnå mest muligt fred og sende mest mulig kærlighed uden at braldre ud med det.
At øve mig i alt dette og øve mig i stilheden, at søge de indre riger midt i hverdagens liv og larm, er en kontinuerlig øvelse, jeg med stor glæde tager til mig.
Jeg har de bedste coaches i verden; menneskene omkring mig, for når jeg ser mig rundt og der er trivsel, er det lykkes. Er der engang imellem mistrivsel, er der noget, jeg må blive bedre til.
Mine helt store mentorer bor i de Åndelig Haller og står altid til rådighed, når jeg spørger og lytter.
Det vigtige er at lytte, lytte til menneskene omkring mig, lytte til Universets sang,lytte til hjertet og kontinuerligt søge glædes vibrationerne, der ligger lige om os og i os, når vi stiller ind på den rette kanal.
Det er ikke så vigtigt at gøre, handle og blive hørt.
At VÆRE fred og kærlighed er det, jeg tilstræber.
Vid, også du er elsket, også du kan stille ind på de kanaler til hver en tid.
DET er i sandhed MIRAKLET ved at være i livet på denne blå planet







torsdag den 6. september 2012

Horisontalt og vertikalt liv


  • Du har et horisontalt liv og et vertikalt liv. 
    Det horisontale er det jeg, der er inkarneret nu, dualt og måler i tid og rum. Det er begrænset og vil altid søge til "gammel" viden / erfaringer og disse er selvsagt også begrænsede, da de jo kun går til, hvor man kan tænke sig frem til.

    og man kan kun tænke sig frem til noget, man har erfaring for / er programmeret med og vice verca :-)

     Så, når du sidder og er mediativ / i alpha hjernebølger (og befinder dig i dit vertikale jeg, der er uendeligt, uden begrænsninger og dermed ekstremt nærværende på flere planer)  og "noget" nærmer sig, alternativt følelser / smerter forandres og glæde, ro eller harmoni tilstande indtræder istedet for uønsket tilstand og du så tænker: YES NU........ eller: ER det mon hende.......... træder du øjeblikkelig ud af din vertikale / uendeligheds tilstand og ind i den horisontale / begrænset tilstand, der også er din dagsbevidsthed.

     Da du der ingen erfaring har med at kunne mærke din skytsengel, lukkes det, du før mærkede, ned igen og du sidder atter tilbage uden nogen tilføjende oplevelse.

     Så kunsten er at blive ved med at forblive i alpha hjernebølger / mediativ tilstand UDEN at det bevidste jeg sætter ind ved den mindste oplevelse og derfor kræver det øvelse, kontinuerlighed og vedholdenhed. 

     Det kræver, der under din meditation øves neutralitet og en vedholdende tilbagevending til at fokusere på dit åndedrags vej ind og ud i dig, mens du lader alt andet passere. 

     Det kræver også, du inden, inviterer din skytsengel til at deltage i dit liv og giver grønt lys for det. (andre hjælpere, guider fra den åndelige verden, kommer gerne ind uden du har givet lov, men det ultimative er, at du styrer i enhver given kontakt. Det gør du via din vilje og bevidste beslutning)

     godt så, nu er du så nået til, du kan forblive i den tilstand og neutralt iagttage div. fænomener, da kan din skytsengels calling card komme tydeligt igennem. 

     Måske, måske ikke SER du noget, MÆRKER noget, HØRER noget el lign. NÅR det sker, vil du ikke være i tvivl, da følelsen er så stærk, så den ofte trækker en lille tåre. Og følelsen er altid med uagtet, hvordan ellers calling cardet viser sig.

     Rigtig mange, inklusive mig selv, har aldrig SET deres skytsengel, eller har noget navn på den. Jeg fik f.x først et navn for et halvt år siden, men har til gengæld overhovedet ikke været i tvivl om forbindelsen :-)

     "Leger" man med kontakt til sine personlige guider etc. benyttes samme metode og man vil med træning erfare, de forskellige har forskelligt calling card. 

     Laver du en "ceremoni", der specifikt går ud på at åbne døren for din skytsengel, formulerer du dette inden du går i alpha hjernebølger OG har besluttet dig for at have tillid til kontakten, hvadenten du sanser det eller ej. Din tilladelse og din beslutning om, at nu er huan velkommen og du er rede til at have tillid til det, er nok.

     Efterfølgende kan du lege med forskellige små opgaver.Du kan fx. bede huan (han / hun) fjerne en nedtur, hovedpine, stoppe en udefra kommende larm (jeg gør det ofte, hvis der er for meget larm ovre ved Næstved Havn), tilgivelse, rumme noget, give forståelse for noget m. m. Efterhånden vil du erfare, at uanset om du kan mærke / se / høre huan, lykkes disse ting for ofte, til at det kan være tilfældigheder. 

     Jeg har også - i henhold til hvad Lorna Byrne har fået at vide, man godt må - bedt min skytsengel om at aktivere andres, der slet ikke er på det spor i livet, så livet ville smile lidt til dem. (ikke manipulere, det må man ikke og det deltager skytsenglen heller ikke i)

     I de forbindelser er der opnået de rene mirakler; hændelser ingen har kunnet forudse på nogen måde.Disse er sket for ofte og direkte efter forbøn til deres skytsengle, til at noget kan være tilfældigt.

     Jeg har i sandhed erfaret, at det er mit horisontale jeg / ego, der stopper for miraklerne grundet deres begrænsethed, så en af udfordringerne er at tillade sig at drømme og drømmer stort.

    Mirakler sker og de sker ofte.Det er et spørgsmål om at værdsætte dem, for det, de er og ikke flematisk rationere dem væk.

    Ellers kan du samle nogen mennesker, så kommer jeg og fortæller om det og guider til en forening med skytsenglene. :-)

    Vil meget gerne bede om en respons på evenstående og ønsker dig rigtig gode oplevelser.

     Glade hilsner Zaenia
    - denne artikel er skrevet efter anvisning af Jung og Einstein, der synkront ofte står mig bi med sådant mere "tørt" stof <3

om at manifestere


VIL LIGE DELE DENNE MED JER, som jeg skrev inde på siden om min bog, jeg har skrevet sammen m. 20 andre om spiritualitet: genklang fra Universet ♥Når vi har aktiveret vores skytsengel osv. skal vi selv arbejde med det bedste, vi kan. .......... det kan være på mange måder, men her en af de måder, der arbejder i samklang med Universet og dets beboere :-) god fornøjelse

MANIFESTATION; gå ind i tilstand af at det ønskede ER skabt / tilstede. Være der med alle sanser, til jeg har champagne bobler i maven og min puls er oppe af forventningens glæde. at se, mærke, føle, høre, dufte, være til stede med hele mit væsen i min drøm. lave et anker på det, jeg kan aktivere og dyrke drømmen / tilstanden / forventningen / taknemmeligheden hver gang, jeg kommer i tanke om det i løbet af dagen. når det ønskede er skabt i hele sin drømme-manifestation, mærker jeg, hvilken følelse og gave, det giver mig at have det / være der og derefter er det DEN, jeg dyrker og beliver................genstanden for mit ønske har jeg givet slip på............ dette er det nærmeste, jeg kan komme processen......... og så frem for alt nære tillid til, det bedste sker, som det er meningen......................................... sker det engang imellem, at noget ikke bliver opfyldt, så at sige, viser det sig hver gang, jeg har været "blind" og alligevel har modtaget................................. det er også et spørgsmål om at befinde sig så ofte som muligt i det vertikale liv, hvor uendeligheden hersker. ♥ good luck derude............ selv er jeg gået fra at være et syg, ruineret og uden håb, til at være en vinder, der altid har resourcer og altid finder måder at få det, jeg ønsker......... kan jeg ikke selv lige arbejde pengene ind, får jeg dem forærende på en eller anden mærkelig måde........... altid.